Der er endelig smil at finde igen hos PSG, efter de i weekenden slog rivalerne fra Marseille i den franske liga.
Dermed er hovedstadsklubben oppe på to sejre i træk, og det luner godt i Paris efter en meget svær start på 2023, hvor PSG tabte flere kampe, end de havde gjort i hele 2022.
Det satte derfor også rygtemøllen i gang, hvor franske medier kunne melde, at ledelsen i PSG var på jagt efter en afløser for cheftræner Christophe Galtier.
Her blev navne som Jose Mourinho, Steven Gerrard og Thomas Tuchel nævnt, men klubbens præsident, Nasser Al-Khelaifi, fortæller nu, at han hele tiden har haft tillid til Galtier.
- Jeg stoler altid på min træner, fordi jeg ved, hvad han kan give. Det var kompliceret efter VM for alle. Og især for os, fordi vi havde mange spillere involveret i denne konkurrence.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men det er ingen undskyldning. Nu har vi fundet vores position, siger præsident Nasser Al-Khelaifi ifølge Goal.com.
Trods den dårlige start på 2023 topper PSG fortsat Ligue 1, hvor de har otte point ned til netop Marseille.
Desuden har de fortsat mulighed for at gå videre i Champions League, da de kun er bagud med 0-1 til Bayern München efter det første opgør.
Returopgøret i München bliver spillet den 8. marts.

PSG
Ligue 1



























