

Le Havre tog imod PSG i Ligue 1 lørdag aften.
Forhåndsfavoritterne fra Paris satte sig på begivenhederne fra start.
Både Achraf Hakimi og Kang-In Lee havde et par fine forsøg, men der skulle gå 37 minutter før der kom hul på bylden.
Kang-In Lee slog et præcist indlæg, der endte hos en fremadstormende Bradley Barcola. Den unge franskmand svigtede ikke fra tæt hold, da han sikkert headede bolden i mål.
Kort tid efter fik PSG’s Dro Fernandez et mål annulleret for offside.
I anden halvlegs indledning var Le Havre tæt på at udligne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Issa Soumare afsluttede kompetent mod mål, men PSG-målmand Matvey Safonov hev en flot redning frem.
Sidenhen var Barcola tæt på at blive dobbeltmålscorer. Mory Diaw i Le Havre-målet reddede dog forsøget.
Med 10 minutter igen kunne PSG lukke kampen, da PSG blev tildelt straffespark.
Desiré Doué skulle tage sig af det, og det gjorde han ved at sparke til venstre. Det havde Mory Diaw dog læst, og dermed var Le Havre stadig i live i kampen.
Le Havre havde dog ikke den fornødne kvalitet til at true PSG i slutfasen.
PSG hev dermed sejren hjem, hvilket udbygger deres forspring i toppen af tabellen, hvor de nu fører med fire point til Lens på andenpladsen.

PSG
Ligue 1
































