VM -Qatar-minister: Vesten skal ikke diktere vores holdning til LGBT+
Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix
2022-12-01 15:56:03
Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix

Qatar-minister: Vesten skal ikke diktere vores holdning til LGBT+

Qatars energiminister siger, at LGBT+-personer gerne må besøge VM-værtslandet, men det er ikke acceptabelt, at Vesten vil diktere ørkenstatens holdninger, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Flere har oplevet at få frataget regnbueflag under VM i Qatar.

Alligevel fastholder Qatars energiminister i et interview med tyske Bild, at LGBT+-personer er velkomne.

- Hvis de vil besøge Qatar, har vi ikke noget problem med det, siger Saad Sherida Al Kaabi til Bild og tilføjer:

- Hvis du vil ændre min holdning, så jeg siger, at jeg tror på LGBT+, at min familie burde være LGBT+, at jeg accepterer LGBT+ i mit land, at jeg kan ændre mine love og de islamiske love for at tilfredsstille Vesten, så er det ikke acceptabelt.

Syv nationer havde planer om at benytte et regnbuefarvet OneLove-anførerbind, men fordi FIFA angiveligt truede med sportslige sanktioner blev det droppet.

Annonce

37 kommentarer

Se kommentarer
Annonce