2021-05-04 17:52:26

QPR-back sigtet for racisme i Brentford-kamp

Queens Park Rangers-backen Todd Kane er sigtet for et groft bud på reglerne, da han ifølge FA ytrede sig racistisk i en kamp mod Brentford i februar.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det engelske fodboldforbund, FA, meddeler tirsdag, at man har sigtet Queens Park Rangers-spilleren Todd Kane for en episode tilbage i februar.

Den 27-årige højreback er sigtet for at benytte 'fornærmende og/eller nedværdigende sprogbrug, der henviste til nationalitet/etnicitet' i kampen mod Brentford den 17. februar.

FA oplyser, at der er tale om et 'groft brud' på reglerne, og der kan altså vente Kane en markant straf, hvis han kendes skyldig.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -QPR-back sigtet for racisme i Brentford-kamp
Foto: Mark D Fuller/SIPA/Ritzau Scanpix

Episoden fandt sted i det 62. minut af Championship-kampen, som QPR vandt med 2-1.

FA oplyser ikke, hvem ytringen var rettet imod, men Sky Sports skriver, det drejer sig om Brentford-spilleren Sergi Canos. Todd Kane har frem til 17. maj til at afgive sin forklaring i sagen.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce