Randers FC har været på rov hos FC København.
Kronjyderne har nemlig skrevet kontrakt med 16-årige Loui Okamoto Hauerslev, som i første omgang har underskrevet en traineekontrakt.
Den unge venstreback starter på U17-holdet, oplyser Randers.
Randers beskriver Okamoto Hauerslev som en alsidig spiller, der både kan spille venstreback og på den centrale midtbane.
- Jeg er superglad for skiftet. Jeg har spillet mod klubben tidligere – og tabt til dem begge gange – så jeg ved, det er et rigtig godt hold.
- Klubben passer rigtig godt til mig og det, jeg leder efter i en fodboldklub: Spillestilen, rammerne – det føles som det helt rigtige valg. Jeg kender faciliteterne, da jeg har spillet her før, og selvom jeg ikke kender menneskene omkring holdet endnu, glæder jeg mig til at møde dem, udtaler hovedpersonen på Randers FC’s hjemmeside.
Loui Okamoto Hauerslev har været i FC København siden U11, skriver Randers FC.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Randers FC
3F Superliga



























