Randers har fået ny angriber.
Kronjyderne har netop præsenteret 20-årige Mohamed Touré, som er blevet hentet i franske Stade Reims.
Superliga-klubben beskriver deres nye signing som lynhurtig, og den australske angriber har fået en kontrakt på fire år.
Mohamed Touré, som også har guineanske rødder, kom til Stade Reims fra australske Adelaide United i 2022.
I sidste sæson var angriberen så udlejet til Paris FC i Ligue 2, hvor han spillede 10 kampe og scorede en enkelt gang.
- Det føles rigtig godt at have skrevet under med Randers FC. Jeg er glad for at være her, og jeg er spændt på at komme i gang. Jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater.
- Jeg er en passioneret spiller. Jeg vil altid vinde i holdets tjeneste. Personligt vil jeg bare gerne spille, nyde at spille fodbold, score mål og gøre holdet samt vores fans glade, lyder det fra Mohamed Touré til Randers' hjemmeside.
Mohamed Touré får trøje nummer 7 i Randers.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga



























