Rasmus Bertelsen har ikke lagt skjul på, han har gået og talt pointene ned til bunden.
Randers-bossen ville nemlig ikke snakke om europæisk fodbold og syvendeplads, før kronjyderne var matematisk sikret endnu en sæson i Superligaen.
"Overlevelsen" kom i hus i forrige runde, da Bertelsens tropper tog en 1-0-sejr med fra Viborg. Den kunne de ikke følge op på søndag.
På Nature Energy Park snuppede OB nemlig sæsonens første hjemmebanesejr, og Bertelsen erkender fynboernes motivation var større.
- OB's motivation for at kæmpe mod døden så noget større ud end vores motivation for at skaffe en matchbold til på lørdag.
- Det var ikke helt overraskende, men stadig skuffende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var en spildt mulighed. Vi mødte ikke ordenligt op. Nu skal vi have noget hjælp fra Lyngby i morgen, og så må vi se, om det er os, der har det i egne hænder, siger Randers-træneren til den fremmødte presse.
Bo H. og Mainz
OB lignede en mandskab, der virkelig ville have de tre point, og det er sommetider nok til at få dem.
Det mener Rasmus Bertelsen i hvert fald.
- Jeg havde set deres kamp mod Hvidovre, så jeg viste jo præcis, hvordan de kom. Jeg havde også gættet, det var Max Fenger, der skulle spille 8'er. Der var ikke noget overraskende i det.
- Men en ting er at vide, hvad de kommer med. Noget andet er at stå imod det. Der synes jeg tit, det er mentaliteten, som afgør det, når holdene er lidt lige.
- Kig rundt omkring i Europa. Bo Henriksens Mainz har lavet et nummer i Tyskland, og Vejle har taget, jeg ved ikke hvor mange sejre i træk. Sådan er det bare at kæmpe mod nedrykning, det giver nogle ekstra kræfter, siger Bertelsen.
Blev kaldt en kylling
Bertelsens udmelding om ikke at snakke syvendeplads, før Randers var sikre på at overleve blev mødt med en blandet modtagelse.
Det er dog et faktum, at der er kamp om pladsener i bunden. Kort før sæsonen går på hæld, er det kun seks point, som adskiller syvendepladsen og 11.pladsen.
Randers-chefen mener, den tætte bundstrid og nederlaget til OB understreger hans pointe.
- I dag var vores mentalitet ikke helt på plads, nej. Se på i onsdags, hvor vi slår Viborg. Der kæmpede vi for at snuppe førstepladsen og spille os i endelig sikkerhed.
- Når folk synes, jeg er en kylling og har snakket alt for meget om den der nedrykningsstreg, så er det på grund af dette scenarie.
- Havde vi tabt mod Viborg, var vi også i nedrykningsfare forud for sidste runde. Det er sådan, det er i slutningen af sæsonen. Der får nogle af bundholdene skrabet flere point sammen, end de har gjort resten af sæsonen, siger Rasmus Bertelsen.
OB slog Randers med 2-0, hvilket puster nyt liv til ilden i en i forvejen meget intens bundkamp.
Du kan se stillingen i den tætte Superliga her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga


































