Efter en lang årrække i AC Horsens' ungdomsafdeling rykker Christian Hansen denne sommer til Randers.
Her overtager han jobbet som træner for klubbens U19-talenter efter Hans Paarup.
- Det har været en hurtig proces, for der var god kemi fra start. Christian skulle lige mærke efter, men vi har begge haft en god mavefornemmelse i de snakke, vi har haft.
- Jeg har også kun hørt godt om ham fra de steder, hvor jeg har forhørt mig, så jeg har en stærk tro på, at det bliver et rigtigt godt samarbejde. Christian er en hårdtarbejdende type og en klubbens mand, som arbejder meget på det interne med holdet og er god til at få det bedste ud af hver enkelt spiller.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er også god til at samarbejde op og ned, hvilket er vigtigt i en fodboldklub som vores, og så har det også haft stor betydning for os, at han indgående kender til U19-ligaen, siger talentchef Peter Elstrup til klubbens hjemmeside.
Randers henter også nyt blod til ungdomsholdene i form af 17-årige Mike Kofod Themsen, der skifter fra FC Helsingør og skal være en del af U19-holdet.
Samtidig har Randers skrevet under med 16-årige Julian Vitus Pedersen fra Næsby, der kommer til U17-holdet, ligesom Emil Pisani Laugesen på 15 har lavet en ungdomskontrakt med Randers.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga



































