2026-08-30 17:55:14

Randers overlevede rødt og forværrede AGF's sæsonstart

Randers FC vandt 2-1 over rivalerne fra AGF og forværrede de danske mestres sæsonstart. Kronjyderne sluttede med ti mand på banen, efter debutanten Axel Henriksson blev udvist. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

RAN

2 - 1

AGF

21'
10
Elies Mahmoud
Mål
28'
20
Mike Themsen
Mål
63'
21
Janni Serra
Mål
79'
21
Axel Henriksson
Rødt kort

Begge mandskaber havde brug for en sejr, da Randers FC fik besøg af AGF i det østjyske derby.

AGF har endnu sæsonens første Superliga-sejr til gode, men mod Randers lignede det til start, at den godt kunne komme.

De danske mestre sad på opgøret, men de formåede alligevel ikke at få lirket helt op for Randers-defensiven.

Omvendt skulle Randers blot bruge en enkelt chance, som dårligt nok kan kategoriseres som en chance.

Et indlæg fra Elies Mahmoud endte med at sejle hele vejen i mål, og så var værterne foran.

Kort efter blev det endnu bedre for Randers FC. Godt syv minutter efter gjorde Mike Themsen det til 2-0, da han lobbede bolden over AGF-keeper Mads Hedenstad.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Randers overlevede rødt og forværrede AGF's sæsonstart
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Serra på banen
Anden halvleg startede livligt med chancer i begge ender.

Indskiftede Janni Serra fandt flot Frederik Emmery, men afslutningen fra AGF-talentet blev blokeret.

Herefter fik Randers et par chancer. Blandt andet på et hjørnespark, hvor en helt fri John Björkengren headede bolden over mål.

Randers var i kontrol, indtil de selv dummede sig. 

Paul Izzo, der var tilbage i målet, fordi Jannich Storch ikke var med på grund af sygdom, gik galt af en lang bold.

262007
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Derfor var Sebastian Jørgensen pludselig helt fri. Offensivspilleren lagde bolden til rette for Serra, der bragede reduceringen i mål. AGF levede. 

Rødt til Randers-debutant
Axel Henriksson fik søndag debut for Randers FC. 

Det blev nok ikke helt, som han drømte om. 

Otte minutter inde i sin debut blev han nemlig udvist for en stempling på Kristian Arnstad. Det røde kort blev langet ud efter en VAR-gennemgang. 

262006
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF var pludselig en mand i overtal, og det havde de godt et kvarter til at udnytte. 

Det formåede de ikke at gøre. 

Randers-defensiven holdt stand og fik afværget AGF-presset. Kronjyderne vandt 2-1 og er nu nummer syv i Superliga-tabellen. 

AGF har blot tre point, og det betyder, at de aktuelt er nummer ti. 

Podcast Cover

Brøndbys store Europa-fordel

Ugens Suppe | Afsnit 7

Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.

Læs mere
-57:15

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

RAN

2 - 1

AGF

21'
10
Elies Mahmoud
Mål
28'
20
Mike Themsen
Mål
63'
21
Janni Serra
Mål
79'
21
Axel Henriksson
Rødt kort
Annonce

63 kommentarer

Se kommentarer
Annonce