



22 spillere i førsteholdstruppen.
Det er tilfældet for Randers FC, efter de tidligere på ugen vinkede farvel til Simen Nordli, der er skiftet til Rosenborg.
Randers' trup er blandt de mindste i Superligaen, men det kommer ikke til at fortsætte sådan, fortæller Rasmus Bertelsen:
- Vi flirter med bundgrænsen i øjeblikket, men det er også, fordi vi er lidt efter både på en tredjekeeper og et supplement til venstrebacken. Så vi flirter lidt med bundgrænsen, men det skal der nok komme styr på
- Det er noget, vi er i gang med at kigge på, for vi er nødt til at komme op og være lidt flere. Der skal nok komme styr på det, siger Rasmus Bertelsen.
Selv om Simen Nordli enten scorede eller lagde op til tæt på halvdelen af Randers' mål i den forgange sæson, så skal nordmanden ikke erstattes:
Artiklen fortsætter efter billedet

Men Bertelsen drømmer om en anden type til offensiven:
- Vi skal erstatte ham internt, for Simens type kan Mike Themsen, Mathias Greve og til dels Elies Mahmoud også spille, så han skal ikke erstattes en til en.
- Men jeg vil gerne sige, at jeg drømmer om, at der kommer et nyt kort til vores offensiv, der kan noget andet end dem, vi har lige nu.
- En træner drømmer jo altid om ekstra kort på hånden. Jeg er spændt på, om vi synes, at der er en offensivspiller derude, som kan gå ind i vores kabale på en måde, som vi kan lide det, afslutter Bertelsen.
Randers har fire point efter de første to runder i Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga



























