Randers og angriber Stephen Odey har nu papir på hinanden til vinteren 2025, efter det torsdag kom frem, at parterne har indgået en ny aftale.
Men så lang tid bliver den nigerianske angriber formentlig ikke hos kronjyderne.
Forud for kontraktforlængelsen er der nemlig blevet lavet en meget konkret plan.
- Vi forlænger med Stephen af to årsager. Vi gør det, fordi han er en rigtig dygtig spiller, som har en stor sportslig værdi for vores hold.
- Og så gør vi det selvfølgelig også, fordi vi gerne vil have mulighed for at kunne sælge ham. Så det er også for at kunne tjene penge på ham på sigt, fortæller Randers' sportsdirektør Søren Pedersen til klubbens hjemmeside.
Derudover løfter sportsdirektøren sløret for nogle af de forventninger, der fortsat er til angriberen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han arbejder hårdt for holdet, og han er også en god fyr at have i omklædningsrummet, der giver noget liv og humør uden for banen.
- Jeg er sikker på, at vi fremadrettet kommer til at se nogle af de bedste sider fra ham, og at han får scoret en masse mål, siger Søren Pedersen.
Det var i sommeren 2021, at 25-årige Odey kom til Randers en lejeaftale fra Genk.
I sommeren 2022 blev han købt fri af den belgiske klub efter et succesfuldt ophold.
I alt står han noteret for 22 mål og otte oplæg i 82 kampe for Randers. I denne sæson har han indtil videre stået for tre mål og tre oplæg i 20 kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga























