Mandag formiddag kunne Rangers præsentere Ben Godfrey, som kommer til klubben på en etårig lejeaftale.
Godfrey, der sidste halvdel af den forgange sæson tørnede ud for Brøndby, kan også ende med et permanent skifte til den skotske storklub, der har sikret sig en købsoption på den 28-årige forsvarsspiller.
Rangers-træner Derek McInnes fortæller til klubbens hjemmeside, at man i Rangers er glad for, at man har kunne få fat i Godfreys underskrift, og han sætter samtidig også ord på Godfreys styrker.
- Ben er en spiller, der har konkurreret på et meget højt niveau gennem hele sin karriere. Han har spillet i Premier League, været inde omkring det engelske landshold og bringer en masse erfaring med sig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er en stærk, atletisk forsvarsspiller med gode kvaliteter både med og uden bolden, og vi tror på, at han kan bidrage meget til truppen. Vi er glade for at have fået ham ind, og jeg ser frem til at arbejde sammen med ham i den kommende sæson.
Ben Godfrey var frem til skiftet til Rangers rygtet kraftigt til Brøndby, som også havde en købsoption på englænderen, men prisen var for høj for de blå-gule. Det kunne Bold fortælle i januar.
Nu starter Ben Godfrey derfor et nyt kapitel i det skotske, som skal spille Europa League-kvalifikation i næste sæson.

Rangers
Atalanta
Premiership


































