I Leicester har spillere som Leonardo Ulloa, Bartosz Kapustka og Jeff Schlupp svært ved at komme på holdet, og de rygtes derfor alle væk fra klubben, da de er utilfredse med den begrænsede spilletid.
Manager Claudio Ranieri har en forventning om, at spillerne kommer til ham, hvis de er utilfredse og vil væk.
- Hvis nogen her ikke er glade, kan de komme og tale med mig om, hvad der er bedst for klubben og bedst for dem, siger Ranieri ifølge goal.com.
- Jeg vil ikke holde på spillere, som ikke vil være her, men hvis de skal væk, skal det passe for alle parter. Vi kan risikere at lade en spiller gå for få penge og skulle betale meget for at erstatte ham.
- Jeg vil gerne hjælpe spillerne, men fodbold er også en forretning. De får penge for at være her, så det skal de også respektere.
Schlupp har spillet fire kampe i Premier League i denne sæson, Ulloa otte, mens Kapustka ikke har fået spilletid på førsteholdet i sæsonen.


Leicester
Premier League

























