











Anderlecht er ude af Europa League-kvalifikationen.
Det stod klart torsdag aften, hvor Bruxelles-klubben tabte til BK Häcken i straffesparkskonkurrence.
Efter kampen var det en ærlig Anderlecht-træner, der mødte pressen:
- Häcken fortjente at gå videre; vi var elendige. Jeg kan ikke nævne nogen, der var på det niveau, som de skal være på.
- Vi var sjuskede, var for langsomme, viste ingen intensitet og lod dem diktere spillet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja, de har fordelen på deres hjemmebane, som er kunstgræs, men vi manglede alt i første halvleg, siger Besnik Hasi ifølge Het Nieuwsblad.
Den ordinære kamp sluttede 2-1 til BK Häcken. Det var Kasper Dolberg, der scorede belgiernes mål.
Anderlecht er nu røget ned i Conference League-kvalifikationen, hvor de møder FC Sheriff i tredje runde.
BK Häcken møder Brann i næste runde af Europa League-kvalifikationen.

Anderlecht
EL-kval

































