





Torsdag aften storskuffede Dortmund på hjemmebane og tabte med hele 2-4 til Glasgow Rangers i Europa League.
Og Dortmunds sportsdirektør Michael Zorc var meget frustreret dagen derpå.
- Jeg er stadig chokeret, jeg kan ikke ikke finde ord for det. Det var en pinlig præstation fra første til sidste minut, siger han til Bild.
- Europa League mod en traditionsklub som Rangers – hvad mere kan man forlange? Men spillerne var slet ikke klar. Det var en skammelig præstation, raser Michael Zorc oven på det forsmædelige nederlag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Zorc freder dog i samme ombæring Dortmund-træner, Marco Rose:
- Der er ingen diskussion om træneren, understreger Zorc over for Bild.
Nederlaget til Rangers var Marco Roses 12. nederlag i spidsen for den tyske storklub, siden han overtog cheftrænerposten i sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Dortmund
Bundesliga
Premiership































