
Liverpool trak det længste strå, da Arsenal kiggede forbi Anfield søndag aften i Premier League.
En 1-0-sejr var resultatet efter 90 minutters fodbold, og målet stod Dominik Szoboszlai for på et fremragende frispark fra distancen, som David Raya ikke kunne nå ud til.
Efter opgøret talte spanieren med Sky Sports og nævnte selv, at boldens kurs blev ændret af det design, som de nye kampbolde fra Puma er lavet med.
- Jeg synes, det er et fantastisk spark. Jeg husker, at bolden bevægede sig meget og trak væk fra mig. Forhåbentlig kan jeg redde den næste.
- Det er et rigtig godt spark, især med de nye bolde og det hele. Vi skal stadig vænne os til dem. Den bevæger sig væk fra mig, så det er sværere at vurdere og redde den.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Den nye bold er anderledes end Nike-bolden, så vi skal tilpasse os den.
- Grippet er anderledes, sparket føles anderledes. Vi må bare tilpasse os efter at have spillet med Nike-bolden i mange år. Det er det samme for alle.

Frederik Birks nye job
Hattrick | Afsnit 17Frederik Birk er blevet ansat på TV 2 som ekspert, men i et interview med Bold understreger Birk, at han fortsat er træner.
Læs mere
Liverpool
Arsenal
Premier League





























