Den paraguayanske politiker og senator Celeste Amarilla har ifølge AS omtalt Real Madrid-stjernen Kylian Mbappé som en "koloniseret camerouner, der foregiver at være fransk".
FIFA-præsident Gianni Infantino samt regeringerne i Paraguay og Frankrig har efterfølgende taget afstand fra udtalelserne.
Nu reagerer også Mbappés arbejdsgiver, Real Madrid.
Den spanske storklub udtrykker sin fulde opbakning til den franske superstjerne og tager skarpt afstand fra Celeste Amarillas udtalelser.
- Real Madrid CF ønsker at udtrykke sin kraftigste afvisning af de beklagelige racistiske og fremmedfjendske bemærkninger, som den paraguayanske senator Celeste Amarilla har fremsat mod vores spiller Kylian Mbappé, indleder den spanske storklub på sin hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vores klub fordømmer på det kraftigste sådanne udtalelser, som ikke er passende for en politisk repræsentant, og udtrykker sin fulde støtte til vores spiller Kylian Mbappé, der fungerer som et forbillede for millioner af mennesker, især børn verden over.
- Denne adfærd, der opildner til had, bør ikke have nogen plads i samfundet. Fodbold og sport er platforme for lighed og solidaritet, og Real Madrid vil fortsætte med at arbejde for at sikre, at racisme, fremmedhad og vold udryddes for altid.
Frankrig sendte i sidste uge Paraguay ud af VM. Matchvinder blev Kylian Mbappé fra straffesparkspletten.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere
Real Madrid
La Liga































