Premier League -Reid væk en måned - Obiangs sæson er forbi
2017-03-23 10:51:52
Foto: Getty Images

Reid væk en måned - Obiangs sæson er forbi

West Hams Winston Reid skal tilbringe de kommende fem uger på sidelinen med en skade. Også Michail Antonio er ligeledes væk en måneds tid, mens Pedro Obiangs sæson er slut. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Dansk-newzealandske Winston Reid udgik, da West Ham forleden tabte 2-3 til Leicester i Premier League, og den stærke forsvarsspiller misser også den kommende måned for London-holdet.

Hammers oplyser således på sin hjemmeside, at Reid forventes at være ude cirka fem uger med en muskelskade.

I den hele taget er West Ham ramt på skadesfronten for tiden. Michail Antonio er ude tre-fire uger med en muskelskade, og spanske Pedro Obiang misser resten af sæsonen med en ankelskade, oplyser klubben.

Angelo Ogbonna er tilbage om fire-fem uger efter sin operation i januar, mens angriberen Diafra Sakho genoptræner og tidligst er tilbage om en måneds tid.

West Ham har ni point ned til nedrykningsstregen med ni runder tilbage af sæsonen.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce