2022-12-28 13:01:02

Rekord i AGF: Højeste tilskuersnit i 30 år

Hos AGF glæder man sig gevaldigt over at have slået tilskuersnittet for indeværende år. Ifølge klubben har man blandt andet fået en stigning på 31 procent i forhold til samme periode sidste år. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

5 - 1

SØN

Det har været et nydeligt år for AGF målt på antallet af tilskuere til både hjemme- og udebanekampe. 

Alene i efteråret 2022 har mere end 200.000 tilskuere set AGF hjemme og ude på de danske fodboldstadions i 3F Superligaen. Det er ifølge klubben en stigning på 31 procent  i forhold til samme periode sidste år.

I hele 2022 har i alt 172.809 fans set AGF's kampe på hjemmebanen Ceres Park, og 318.646 har samlet set AGF’s kampe i 3F Superligaen i hele 2022.

Det glæder marketingdirektør i AGF Asger Munkholm, der fortæller om baggrunden for de høje tilskuertal. 

- Vi har gjort en del forskellige tiltag og investeret meget i det produkt, vi tilbyder vores gæster. Vores strategi har været at gribe fat i trenden og udvide produktet, så det bliver endnu bedre.

- For eksempel har vi haft fokus på at minimere vores køer, for når vi har 18.000 tilskuere, er det noget andet end 10.000. Og dér har vi investeret kraftigt i alt fra adgangsforhold til toiletforhold til boder, vi har flyttet rundt på, så vi kan få flere mennesker igennem.

- Og så har vi arbejdet med vores fanzone, så man har en endnu bedre mulighed for at dyrke fællesskabet både før og efter kampen, siger Asger Munkholm til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Rekord i AGF: Højeste tilskuersnit i 30 år
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det høje tilskuertal skyldes ifølge klubben, at man har iværksat nye tiltag i 2022. Eksempelvis er der kommet bedre adgangsforhold og flere billetmøller, flere og større boder, en ny indretning på publikumsområdet på Ceres Tribunen og forbedrede trafik- og parkeringsforhold. 

AGF fortsætter sæsonen i 3F Superligaen den 17. februar, når de på udebane møder AaB.

Processen for AGF's nye stadionprojekt  'Skovens Arena' er samtidig også i fuld gang og forventes at stå klar i sommeren 2026. Du kan læse mere om det nye stadion her.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

5 - 1

SØN

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce