2021-01-03 09:59:23

Rekordholder splittet om Schalke-skæbne

Schalke kan i næste runde tangere Tasmania Berlins rekord på 31 Bundesliga-kampe uden sejr, men Tasmania Berlins formand ved ikke helt, hvad han håber, der sker med Schalke.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Schalke 04 tabte lørdag 0-3 til Hertha Berlin, og det nederlag betød, at Schalke nu ikke har vundet i 30 Bundesliga-kampe i træk.

Dermed kan man i næste runde mod Hoffenheim tangere Tasmania Berlins rekord på 31 kampe uden sejr fra 1965/66-sæsonen, men hos rekordholderens formand, Almir Numic, hersker der tvivl, om han håber på, at Schalke tangerer klubbens rekord.

Det siger han til AFP.

- Som Dortmund-fan vil jeg ikke have noget imod, hvis Schalke fortsætter med ikke at vinde og ender med at rykke ned.

- Men på den anden side er rekorden en del af vores historie i Tasmania Berlin. Vores eneste sæson i Bundesligaen var for over fem årtier siden, men vi er stadig på den nationale dagsorden, uden vi behøver at gøre reklame for os selv, siger formanden.

Ifølge AFP var flere Tasmania Berlin-fans angiveligt mødt op foran stadion i Berlin lørdag for at bakke Schalke-spillerne op, så de kunne tage sejren og ikke længere være tæt på Tasmania Berlins rekord.

Det lykkedes dog som bekendt ikke, og derfor er Schalke altså faretruende tæt på at gå 31 kampe i træk uden sejr.

Tasmania Berlin spiller i dag i den femtebedste række i Tyskland.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce