

En lang række danskere var søndag i kamp i Eliteserien i Norge, dog uden at komme på måltavlen.
Blandt de mest tilfredse oven på søndagens runde er nok den tidligere FCK-back Christoffer Remmer, der sammen med Molde vandt 2-0 over Ranheim på mål af Magnus Wolff Eikrem og Erling Knudtzon.
Remmer leverede assisten til 2-0-målet.
Med sejren trækker Molde fra i toppen af Eliteserien, idet Odd samtidig tabte 2-0 til Sarpsborg, som havde Matti Nielsen med i hele kampen.
Molde er tre point foran Odd i toppen af rækken. Odd har dog to kampe i hånden.
Martin Spelmann var med i hele kampen, da hans klub Strömsgodset tabte 2-0 ude mod Bodø/Glimt, mens Tobias Salquist og Daniel Pedersen spillede hele kampen, da Lilleström hjemme tabte 2-0 til Viking efter et tidligt rødt kort.
Endelig var Tonny Brochmann med i hele kampen, da hans klub Mjondalen på hjemmebane spillede 1-1 mod Kristiansund.


Odds Ballklubb
Strømsgodset
Lillestrøm
Viking
Molde
Mjøndalen
Ranheim
Bodø/Glimt
Sarpsborg 08
Kristiansund BK
Norge Eliteserien























