1. Division -Rene Skovdahl imponeret af Roskilde-projekt
2017-06-28 09:10:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Rene Skovdahl imponeret af Roskilde-projekt

René Skovdahl er ny cheftræner i FC Roskilde. Han glæder sig over et ambitiøst projekt og vil profitere af sin internationale erfaring.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Roskilde ansatte for nyligt den 47-årige René Skovdahl som ny cheftræner, mens klubbens hidtige manager Anders Theil overgår til en funktion som sportschef.

Og det er lidt af en trænerkapacitet, der er kommet til 1. divisionsklubben. Skovdahl har således blandt andet været assistenttræner for den tidligere Manchester United-spiller Ole Gunnar Solskjær i både Molde og Cardiff.

René Skovdahl var dog ikke i tvivl om, at Roskilde var det rigtige valg, da klubben kom på banen.

- Der er flere ting, der spillede ind i forhold til min afgørelse. For det første at komme hjem til familie og venner igen, og den anden side af sagen er selvfølgelig, at jeg synes, det er et utroligt spændende projekt, Roskilde har gang i, siger René Skovdahl til bold.dk.

Det er blandt andet klubbens udvikling og talentarbejdet, René Skovdahl hæfter sig ved.

- Jeg er imponeret over den udvikling klubben har været igennem. Det er en spændende trup, og jeg synes godt om setuppet og staben rundt om holdet. Så det var ikke nogen svær beslutning. Derudover er talentarbejdet i FC Roskilde stærkt og solidt, siger René Skovdahl, der håber at kunne bruge sin internationale erfaring i sit nye job.

- Det kan jeg helt sikkert. Alle de trænere, jeg har arbejdet sammen med, har jeg lært noget af. Hvis man gerne vil være en dygtig træner, skal man også reflektere over de ting, man lærer. Jeg har set ting i udlandet, jeg ikke har set i Danmark, men når man først træder indenfor stregerne, så er fodbold jo fodbold, forklarer han.

René Skovdahl tager over efter Anders Theil, der i stedet skal være sportschef. Og det glæder den nye Roskilde-træner, at han fortsat kan få glæde af Theils store viden om klubben og 1. division.

- Anders har meget erfaring og er en dygtig træner. Han kender den danske 1. division og spillermarkedet rigtigt godt, og han har en indgående kendskab til klubben. Det gør det nemere at komme igang, siger René Skovdahl til bold.dk.

René Skovdahl har tidligere været fysisk- og assistenttræner i Brøndby, ligeså vel som han har været assistentræner i Molde og Cardiff under Ole Gunnar Solskjær og i Maccabi Haifa under René Meulensteen, mens han også har to år som cheftræner i Hønefoss bag sig.

bold@bold.dk

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce