Franske Steven Nzonzi har over flere omgange været udlejet, siden midtbanespilleren i 2018 skiftede til italienske Roma.
I denne sæson har Nzonzi været udlejet til franske Rennes, hvor klubbens præsident, Nicolas Holveck, har været meget tilfreds med Nzonzis indsats.
- Nzonzi har været en afgørende spiller for os i denne sæson. Han har været fremragende på midtbanen, siger Nicolas Holveck ifølge L'Equipe og tilføjer om næste sæson:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vil tale med ham om næste sæson. Han er bestemt en vigtig spiller, men det hele afhænger af, hvad han selv har lyst til.
32-årige Steven Nzonzi spillede 39 kampe for Rennes i den netop overståede sæson, hvor klubben fik en sjetteplads i Ligue 1 og en sidsteplads i Champions Leauges gruppe E.
Den franske midtbanespiller har kontrakt med Roma indtil sommeren 2022.

Rennes
Roma
Ligue 1


































