2026-06-28 05:57:42

Rent bord: Messi fortsatte vild VM-form

Argentina vandt søndag morgen med 3-1 over Jordan og går nu ind til 1/16-finalerne med tre sejre på stribe. Lionel Messi formåede atter at få netmaskerne til at blafre. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 3. runde

FT

JOR

1 - 3

ARG

19'
01
Giovani Lo Celso
Mål
31'
02
Lautaro Martinez
Mål på straffe
55'
12
Mousa Tamari
Mål
80'
13
Lionel Messi
Mål

Der har ikke været nogen slinger i valsen for Argentina, som allerede inden søndagens møde med Jordan var sikker på avancement. 

Lionel Scaloni havde derfor valgt at skifte hele ni mand til opgøret, hvilket blandt andet betød, at landstrænerens navnebror var henvist til bænken fra start. 

De forsvarende verdensmestre kunne dog sagtens uden Messi. 

Efter 18 minutters spil tog argentinerne således føringen, da Giovani Lo Celso snød den jordanske keeper og krøllede et frispark i kassen på fremragende vis. 

Herefter skulle der gå ti minutters tid, før føringen blev fordoblet. 

Fra ellevemeterpletten var Lautaro Martinez iskold og scorede sit første VM-mål nogensinde. 

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Rent bord: Messi fortsatte vild VM-form
Foto: David Ramos/AFP/Ritzau Scanpix

Argentina kunne dermed gå til pause med en komfortabel 2-0-føring, og det fik det stjernespækkede mandskab til at hvile en smule på laurbærrene 

Messi gør det igen
Ganske overraskende lykkedes det nemlig for Jordan at reducere kort inde i anden halvleg, da Mousa Tamari kastede sig frem og prikkede et perfekt indlæg i kassen. 

Der skulle derfor andre argentinske boller på suppen, hvorfor Lionel Messi blandt andre blev skiftet på banen. 

Det skulle vise sig at være en ganske glimrende idé. 

Ti minutter før tid sendte den 39-årige troldmand nemlig et frækt frispark i kassen og scorede sit sjette mål ved sommerens VM-slutrunde. 

Det endte dermed 3-1 til Argentina, som går ind til 1/16-finalerne med tre sejre på stribe.

Podcast Cover

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!

Drømmeklubben | Afsnit 5

Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.

Læs mere
-34:53

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 3. runde

FT

JOR

1 - 3

ARG

19'
01
Giovani Lo Celso
Mål
31'
02
Lautaro Martinez
Mål på straffe
55'
12
Mousa Tamari
Mål
80'
13
Lionel Messi
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce