U17 Ligaen -Retov stopper karrieren og går trænervejen
2015-08-06 15:58:34
Foto: AGF

Retov stopper karrieren og går trænervejen

Martin Retov stopper sin aktive karriere og har valgt at fortsætte som assistenttræner for AGF's U17 Liga-hold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Martin Retov og AC Horsens valgte for et par uger siden at ophæve kontrakten, og Retov har efterfølgende overvejet, hvad fremtiden skulle bringe.

Overfor bold.dk forklarede Retov, han både overvejede at kombinere en trænergerning med at være spiller og muligheden for kun at blive træner, og nu er valget faldet på en ren trænertjans.

Martin Retov fortsætter således som assistenttræner for AGF's U17 Liga-hold og har dermed officielt lagt støvlerne på hylden.

Den 35-årige midtbanespillere nåede at repræsentere AC Horsens, Hansa Rostock, Brøndby og HB Køge, mens det også blev til seks A-landskampe.


Foto: AGF

10 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0