Fredag kunne svenske Fotbollskanalen fortælle, at Glen Riddersholm skulle være fyringstruet i IFK Norrköping.
Klubben skulle angiveligt have fundet den snart færdigspillede sæson for undervældende, hvor Norrköping lige nu ligger på 8. pladsen.
Man skal dog ikke tro på alt, hvad der blev skrevet fredag, hvis man spørger Glen Riddersholm.
- Jeg har ingen kommentar til alt det, der blev skrevet. Det må de stå til ansvar for.
- Jeg fokuserer på den næste kamp mod Sirius, hvor vi skal være professionelle i det, vi gør.
- Jeg er her stadig, og jeg har trænet holdet i dag. Så alt kører, som det plejer.
- Jeg vil ikke spekulere i alt det der. Meget af det, jeg læste i går, er løgn.
- Derfor kan jeg ikke tage det seriøst. Det er ikke nemt for holdet i sådan en situation, siger Riddersholm til Norrköpings Tidningar.
Riddersholm og co. møder søndag Sirius i sæsonens sidste runde.


Norrköping
Allsvenskan

























