Det bliver vildt, det bliver larmende, det bliver særpræget.
Det er en ganske særlig oplevelse, der venter Danmark, når Vm-skæbnen skal afgøres på Hampden Park.
50.000 brølede og skrigende skotter, der viser loyaliteten gennem samtlige 90 minutter.
De 2500 medrejsende danske fans får en udfordring med at kunne høres.
Men netop det faktum, at det bliver en ganske særlig lydkulisse, glæder Brian Riemer.
Artiklen fortsætter efter billedet

For ham og for spillerne er det at foretrække at spille kampe, hvor stadion er udsolgt og stemning er entusiastisk.
- I Piræus spillede vi for meget entusiastiske tilskuere, i Ungarn var der 23 repræsentanter fra FIFA.
- Nu skal vi spille en kamp foran et fyldt stadion på et fantastisk stadion.
- Den slags motiverer spillerne, og som træner vil jeg klart foretrække de kampe, hvor stadion er fyldt, siger Brian Riemer.
Danmarks VM-skæbne afgøres tirsdag aften i Skotland. Hvis Danmark får mindst uafgjort, vinder de gruppen og kvalificerer sig direkte til VM-slutrunden næste sommer i USA, Mexico og Canada.
Hvis de til gengæld taber opgøret mod Skotland, ser scenariet ikke særlig opløftende ud. For så skal Danmark vinde to kampe for at løse billet til VM-slutrunden.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.
Et nederlag tirsdag betyder samtidig dårligere VM-seedning og endnu værre, så får Danmark ikke lov til at vælge, hvor de vil bo under VM.
De får tildelt en base af FIFA, fordi de først vil kvalificere sig 31. marts.
Læs meget mere om den sag lige her.

Steinlein stiller Tullberg-garanti
Hattrick | Afsnit 7Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op.
Læs mere

Danmark
VM kval. UEFA































