Mohamed Daramy er tilbage.
Ikke på det danske landshold, men på banen.
Efter 11 måneders skadespause fik han for nylig comeback for Reims, da han fik 14 minutter på banen i 4-1 sejren over Clermont, hvor han ovenikøbet også nåede at komme på scoringstavlen.
Og det glæder i den grad landstræner Brian Riemer at se Daramy tilbage på banen.
- Jeg har været i dialog med Daramy i hele hans skadesforløb.
- Der var tvivl om han overhovedet kom tilbage på banen. Det er han nu, og det er vi meget glade for, siger Brian Riemer og slår fast:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Daramy passer perfekt til det jeg gerne vil med landsholdet.
- Derfor kommer jeg også til at følge ham indgående den kommende tid, uddyber landstræneren.
Han erkender, at det helt naturligt var for tidligt at udtage ham til kampene i oktober på baggrund af blot én kamp.
- Nu følger jeg ham frem mod november-samlingen, påpeger Brian Riemer.
Daramy optræder for Reims, der i sidste sæson rykkede ud af Ligue 1, den bedste franske fodboldrække.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Danmark






























