2025-11-05 09:00:00

Riemer jubler: Hoppede i sofaen over Isaksen

Brian Riemer er sikker på, at det bliver Gustav Isaksens i sin bedste udgave, vi får at se mod Belarus og Skotland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

DAN

2 - 2

HVI

Er der en spiller, som kan begejstre Brian Riemer en smule mere end andre, er det Gustav Isaksen.

Det er med landstrænerens ord en spiller, der kan gøre ham ekstra glad.

Specielt i de her tider, hvor Gustav Isaksen er tilbage på det niveau, han viste sidste efterår og i foråret.

- Jeg sad derhjemme og hoppede i sofaen, da Gustav scorede forleden, forklarer Brian Riemer med direkte henvisning til danskerens 1-0 scoring i Lazios 2-0 sejr mandag over Cagliari.

- Gustav har været en af vores vigtigste spillere det seneste år. Han kan begejstre os og er spektakulær i sin spillestil.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Riemer jubler: Hoppede i sofaen over Isaksen
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi var alle glade, da han kom med i oktober, men vi vidste også, han ikke helt var, hvor han kunne være, siger Brian Riemer og slår fast:

- Men nu er han tilbage. Jeg har set Isaksens seneste tre kampe, og han ligner sig selv. Kronen på værket over hans præstationer var scoringen mod Cagliari, pointerer landstræneren.

Han glæder sig til at få en spiller ind i landsholdslejren sprængfyldt med selvtillid oven på en svær sommer, hvor han var ramt af kyssesyge og derfor blev sat voldsomt tilbage i forhold til holdkammeraterne.

Må aldrig blive passiv
Gustav Isaksen er den uforudsigelige spiller, som løber dybt og udfordrer. Langtfra alt, hvad han laver lykkes, men det er heller ikke afgørende for landstræneren.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

- Jeg har sagt til Gustav, at jeg aldrig skifter ham ud, hvis han ikke lykkes med en dribling eller mister bolden.

- Men jeg flår ham ud, hvis du bliver passiv i dit spil.

- Han er med på vores hold for at drible og løbe dybt.

- Gustav skal blive ved. Fejler han fem gange, er jeg lykkelig, hvis han lykkes i sjette forsøg, påpeger Brian Riemer.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA

Hattrick | Afsnit 138

Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.

Læs mere
-8:06

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

DAN

2 - 2

HVI

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce