Er Mikkel Damsgaard klar til at spille torsdag i den vitale kamp mod Nordmakedonien om en plads ved VM-slutrunden?
Det er et spørgsmål, som vi foreløbig ikke kan få et klart og tydeligt svar på hos landstræner Brian Riemer.
Situationen er den, at Mikkel Damsgaard ikke var med, da Brentford i weekenden spillede 0-0 mod Leeds.
Han blev sparet efter den knæskade, han har pådraget sig. Siden fik han også et lille stræk i knæet. En lille skade, der var medvirkende til, han blev holdt ude ad weekendens kamp.
- Jeg skal vurdere om vi smider ham ind i kamp ét eller kamp to. Det kan blive et spørgsmålstegn, som de næste tre dage skal afgøre. Det er vigtigt, at vi har spillere, som er 100 procent klar, når vi sender dem på banen, siger landstræneren og slår fast:
- Damsgaard er fit på den måde, han er klar til at træne. Siden må vi fornemme det derfra, hvordan tingene udvikler sig, siger Brian Riemer, der er gået langt for at få Mikkel Damsgaard med.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Er jeg gået lidt længere end normalt, ja, det er jeg. Det er fordi, at Damsgaard er en af vores vigtigste spillere.

- I andre tilfælde havde jeg hurtigere trukket i håndbremsen. Men ham her kan vi ikke lige erstatte, han er stjernen på holdet, siger Brian Riemer og sætter tingene en smule i perspektiv:
- I værste fald bliver han ikke klar til kamp ét, men så kan vi bruge ham i kamp to. Det havde derfor været håbløst, hvis jeg ikke havde indkaldt ham, understreger Brian Riemer.
Landsholdstruppen blev mandag samlet i Helsingør. De forbereder sig til torsdagens kamp mod Nordmakedonien, hvor en sejr giver en finale mod Irland eller Tjekkiet om en plads ved VM-slutrunden om mindre end tre måneder.

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere
Danmark








































