Om lidt går det løs i Athen, når Grækenland og Danmark brager sammen i VM-kvalifikationen.
Der er vigtige point på spil i puljen, hvor aftenens værter kom flyvende fra start med en 5-1-sejr over Belarus, mens Danmark skuffede og kun fik et point med sig fra Parken, da Skotland aflagde visit i fredags.
Nu er startopstillingerne landet, og Brian Riemer har valgt at gå tilbage til en 4-3-3-formation, ligesom landstræneren har foretaget to ændringer fra start mod Grækenland.
Victor Froholdt og Andreas Skov Olsen er nye i den danske startopstilling. Duoen erstatter Kasper Dolberg og Anders Dreyer, der begge var en del af en dansk offensiv, som ikke ramte dagen mod Skotland.
Defensiven var Riemer til gengæld glad for, og der er da heller ikke en eneste ændring i den kæde.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men det er værd at bemærke, at 19-årige Victor Froholdt, der denne sommer byttede FC København ud med FC Porto, glider ind på midtbanen sammen med Morten Hjulmand og Pierre-Emile Højbjerg.
Kampstart er klokken 20.45 dansk tid på Stadio Georgios Karaiskakis, der er den normale hjemmebane for storholdet Olympiakos.
Ved at trykke her kan du se den græske startopstilling. Herunder følger den danske.
Danmarks startopstilling mod Grækenland:
Kasper Schmeichel – Rasmus Nissen Kristensen, Joachim Andersen, Andreas Christensen, Joakim Mæhle – Pierre-Emile Højbjerg, Morten Hjulmand, Victor Froholdt – Andreas Skov Olsen, Mika Biereth, Mikkel Damsgaard

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit
Hattrick | Afsnit 113Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.
Læs mere

Grækenland
Danmark
VM kval. UEFA






































