2025-09-03 12:01:00

Riemer teaser: Vil spille flere systemer

Landstræneren overvejer at spille 4-4-2 i en af de forestående opgør mod enten Skotland eller Grækenland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Helsingør
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 1. runde

FT

DAN

0 - 0

SKO

Brian Riemer har i snart ét år siddet i landstrænerstolen, hvor 4-3-3 har været hans foretrukne spilsystem.

Men han lægger op til mere fleksibilitet, når Danmark åbner VM-kvalifikationen med kampene mod Skotland og Grækenland. Fredag i Parken og mandag i Athen.

Brian Riemer åbner således døren på vid gab for at spille 4-4-2 i et af opgørene. Altså med to udprægede angribere.

- Vi prøvede det i 30 minutter mod Litauen i juni, men desværre fik de et rødt kort, så det blev en anden kamp.

- Når vi har så mange gode angribere, skal jeg overveje det som træner, siger Brian Riemer og slår fast:

- Inden jeg blev landstræner, var en af mine kæpheste, at en dansk landstræner aldrig må være for låst i sin systemtanke.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Riemer teaser: Vil spille flere systemer
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- For min opgave vil altid være at sætte det bedste hold på banen. Som landstræner har jeg ikke et transfervindue, hvor der kan skiftes ud. Vi har de spillere til rådighed, der er spilleklar, påpeger han.

For ham har udtryk og spilprincipper altid været mere afgørende end om Danmark spiller med tre eller fire i forsvaret.

- Det er en overvejelse at spille med to angribere. Jeg kan godt lide, at vi er fleksible, men jeg afslører ikke noget, før vi går på banen fredag, siger han med et skævt smil.

På angrebsfronten råder han aktuelt over fire spillere. Mika Biereth, Rasmus Højlund, William Osula og Kasper Dolberg.

Danmark møder Skotland i Parken fredag, hvor der er udsolgt.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden

Hattrick | Afsnit 133

Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.

Læs mere
-7:38

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 1. runde

FT

DAN

0 - 0

SKO

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce