

Fredericia kunne virkelig bruge tre point søndag eftermiddag, da OB gæstede Monjasa Park.
Men sådan blev det ikke efter Ismahila Ouédraogo og Fiete Arps drømmekasser.
- Vi er selvfølgelig skuffede over resultatet.
- Præstationen over 90 minutter er måske lidt svingende, men vi leverer en første halvleg, der måske er det bedste, vi har spillet i hele sæsonen.
- Jeg ved godt, at resultattavlen ikke viser det. Men helt nøgternt set kunne vi godt have været foran 2-0 eller 3-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Sådan er fodbold nogle gange. Det er den sure side af medaljen, og det må vi tage med i dag.
- Men jeg er stolt af drengene over, hvordan vi præsterer ovenpå en uge, hvor vi har spillet to kampe og hvor vi spillede for to-tre dage siden.
- Jeg er stolt over, at vi leverer sådan en første halvleg, hvor vi er totalt dominerende, og hvor de scorer på nogle chancer, man ikke engang kan kalde chancer, fortalte Frederik Rieper til Bold efter kampen.
- Jeg står ikke og hænger med mulen her, udover at der ikke er tre point på kontoen. Jeg står med en følelse af, at hvis vi leverer det her, så gør vi det svært for nogle af de andre modstandere også.
- Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at det var frustrerende, at vi vader i chancer, og at de kan score på to chancer, som ikke er chancer.
- Men det er ikke noget, vi skal ligge og tude over. Vi skal kigge på præstationen.
Søndag eftermiddag vandt Silkeborg over Randers og kunne dermed kravle over stregen.
Det er dog ikke noget, Fredericias anfører tænker på.
- Medierne vil gerne snakke om det, og det er noget af det, folk lægger mærke til. Men vi har alt i egne hænder, og vi skal ud at vinde nogle fodboldkampe.
- Vi har ikke så meget fokus på, hvad de andre hold gør.
- Hvis de går ud og vinder resten af kampene, så må man tage hatten af for det. Men det tror jeg nu ikke, de gør.
- Vi skal se, hvor mange point vi kan få. Hvis vi leverer noget af det, vi gjorde i første halvleg, i de andre kampe, er jeg sikker på, at der venter nogle point, fortalte Rieper til Bold.

Racisme i topkamp: AGF og FCM uddeler straffe
Hattrick | Afsnit 72Racistiske tilråb har sat et grimt punktum efter topkampen mellem AGF og FC Midtjylland - og nu reagerer klubberne.
Læs mere
OB
FC Fredericia
3F Superliga



































