Ringkøbing -RIF-midt: Selvtilliden er tilbage på holdet
Foto: Henrik Olesen / Ringkøbing IF
2018-09-19 12:16:49
Foto: Henrik Olesen / Ringkøbing IF

RIF-midt: Selvtilliden er tilbage på holdet

Ringkøbing-holdet har genfundet selvtilliden efter en skidt start på sæsonen, forklarer offensivspilleren Dennis Juelsgård, der prøver kræfter med en ny rolle på holdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter en skidt start på 2. division er Ringkøbing kommet godt efter det i de seneste kampe.

Sæsonens første tre kampe blev tabt, men i de sidste fem kampe er det blevet til fire sejre og en enkelt uafgjort.

Offensivspilleren Dennis Juelsgård kan da også godt mærke, at noget har ændret sig i truppen.

- Selvtilliden er kommet tilbage på holdet. Vi er selvfølgelig godt klar over, at vi kun har fået vores point, fordi vi er rykket tættere sammen i bussen og søgt de berømte marginaler, siger Juelsgård til klubbens hjemmeside.

- Vi har ikke udspillet nogle hold endnu, så de tre point kommer nok ikke flyvende ind med storken på søndag. Det skal vi selv sørge for, siger han om søndagens opgør mod Vejgaard.

Denne sæson har været specielt for Dennis Juelsgård, da han de seneste kampe er blevet rykket ned på den centrale midtbane, hvor han tidligere har gjort sig i angrebet.

- Det har uden tvivl været en fysisk og mental omvæltning at skulle spille på den centrale midtbane. Der er kommet flere meter i mine ben, og mit fokus er gået fra at ville være den der scorer de afgørende mål, til at være en af dem, som skal lede holdet.

- Alle ved, vi har mistet en del ledertyper, og den rolle prøver jeg så småt at tage på mig. Jeg ved dog af erfaring, at man ofte lytter til dem, som går forrest, så det er noget, jeg skal tage endnu mere med i mit spil, siger Dennis Juelsgård.

Ringkøbing ligger efter otte kampe nummer fem i 2. divisions gruppe 1.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce