Landstræner Jakob Michelsen må foretage endnu en udskiftning på Kvindelandsholdet.
Tirsdag oplyser DBU, at Stine Sandbech er vurderet ukampdygtig til kampene mod Sverige og Serbien på grund af en skade.
Som følge heraf udgår hun af truppen og bliver erstattet af HB Køge-spilleren Rikke Marie Madsen.
Stine Sandbech er noteret for 80 danske A-landskampe, mens Rikke Marie Madsen har 33 optrædener på CV'et.
Danmarks VM-kvalifikationskampe mod Sverige og Serbien spilles henholdsvis 5. og 9. juni.
Mandag meldte Janni Thomsen afbud på grund af familieforøgelse. Læs mere om det her.


Danmark (k)




































