Ringkøbing IF får også i de kommende år gavn af 21-årige Mikkel Kjeldstrup.
Midtbanespilleren er et produkt af klubbens egen ungdomsafdeling, og han har fået en aftale frem til sommeren 2021.
- Mikkel er en af de mest talentfulde spillere, jeg har arbejdet sammen med. Hans talent og potentiale er utrolig højt, og havde han været mindre skadet de sidste par år, så havde det også set endnu bedre ud for ham, siger cheftræner Nicolai Wael til klubbens Facebook-side.
- Vi er dog rigtig glade for, at vi endelig har fået bygget ham op, og han er blevet en utrolig vigtig spiller for os, og derfor er jeg selvfølgelig rigtig glad for, at vi har forlænget med ham.
Mikkel Kjeldstrup har spillet 22 kampe for Ringkøbing i denne sæson, og i alt har han spillet 86 kampe.



Ringkøbing
CampoBet 2. division































