Ringkøbing IF har endnu en forlængelse på plads til den kommende sæson i 2. division.
Midtbanespilleren Dennis Juelsgård er således at finde i klubben frem til sommeren 2020.
- Dennis har desværre væres skadet det meste af foråret, men vi kender alle hans kvaliteter og vigtighed for holdet, siger cheftræner Nicolai Wael til klubbens Facebook-side.
- Han har fået en anden rolle på holdet, hvor han primært har spillet på den centrale midtbane, og her har han været en spiller, som har taget et stort ansvar, og vi er rigtig glade for, at han fortsætter i Ringkøbing IF.
Dennis Juelsgård startede sin Ringkøbing-tid med at spille angriber, men er blevet rykket længere tilbage på midtbanen de sidste to sæsoner.
Han har scoret 17 mål i 66 kampe for Ringkøbing, som han kom til for tre år siden.



Ringkøbing
CampoBet 2. division































