Jacob Rinne vendte for et år siden hjem til Sverige efter to lukrative år i Saudi-Arabien, men nu peger pilen igen mod ørkenen.
For få dage siden lød det i svenske medier, at Djurgården er klar til at slippe den 32-årige målmand, og nu skriver den saudiarabiske avis Al Yaum, at en genforening nærmer sig.
Al-Fateh er nået til enighed med Jacob Rinne om en ny kontrakt, lyder det.
I et interview med Bold fortalte Rinne ganske ærligt, at han mangedoblede sin AaB-løn ved at rykke til Saudi.
- Jeg står ikke og siger, at jeg valgte Saudi-Arabien for at blive en sindssygt god målmand. Jeg gjorde det jo mest for at tjene nogle flere penge, og sådan er det jo.
- Hvis man skal op på de lønninger, skal man i hvert fald spille i en top fem-liga, sagde Rinne i 2023.

Al Fateh FC
Djurgården
Saudi Pro League

































