3
28-årige Marcel Risse var skadesplaget i første del af denne sæson, men har siden sit comeback været fast mand på holdkortet.
Köln er nu rykket ned i 2. Bundesliga og Risse tager turen med ned i den næstbedste række. Han vil ikke løbe fra ansvaret, siger han til klubbens hjemmeside.
- Det har været min drøm at spille for Köln siden jeg var barn og det er det stadig. Jeg løber ikke fra det, fordi vi har haft en dårlig sæson, siger Risse.
Risse er født i Köln. Han startede sin karriere i Bayer Leverkusens ungdomsafdeling og kom til Köln fra Mainz i sommeren 2013. Han har kontrakt med Köln til sommeren 2022.


FC Köln
Bundesliga






















