




Fyret eller ej?
Brian Priske har været en del i fokus i de seneste dage, efter det onsdag pludselig lød, at den danske Feyenoord-træner med stor sandsynlighed ville blive fyret, uanset hvordan det gik mod Bayern München.
Herefter vandt Feyenoord med imponerende 3-0 over den sydtyske storklub, og torsdag bekræftede Feyenoords tekniske direktør, at Priske ikke skal nogen vegne.
Hos en af Feyenoords nationale rivaler i form af PSV glæder cheftræner Peter Bosz sig over sejren til Priskes tropper, og han bakker samtidig den danske træner op.
- Jeg nyder at se de hollandske klubber i Europa. Især Feyenoords 3-0-sejr er man nødt til at tage hatten af for, men når man ser, hvordan folk taler om Priske, er det skandaløst.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi snakker om et menneske, der har været træner i klubben i seks måneder, siger Peter Bosz ifølge Voetbal International.
Priske overtog stillingen fra Arne Slot i sommer, da han rykkede til Liverpool.
Feyenoord er aktuelt på fjerdepladsen i Æresdivisionen med ti point op til netop PSV, der fører rækken.


Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
PSV Eindhoven
Feyenoord
Champions League
























