2025-10-27 23:37:08

Rodgers beskyldes for løgn: Vildledende og selvisk

Celtic-ejer Dermot Desmond langer ud efter Brendan Rodgers, som han mener har talt usandt og bidraget til et splittende arbejdsklima. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 10. runde

FT

CEL

4 - 0

FAL

Mandag aften meddelte Celtic, at klubbens cheftræner Brendan Rodgers har sagt op.

Rodgers’ opsigelse kommer i kølvandet på, at han i løbet af sommeren offentligt har beklaget sig over manglende støtte fra klubbens bestyrelse på transfermarkedet.

Klubbens ejer, Dermot Desmond, har mandag aften udgivet en officiel erklæring, hvori han svarer igen på en række af Rodgers’ beskyldninger.

- Jeg vil gerne anerkende Brendans bidrag i løbet af hans to perioder som manager, hvor han bidrog til at levere succes, der er en del af klubbens moderne historie. Jeg må dog også udtrykke min dybe skuffelse over den måde, de seneste måneder har udviklet sig på. 

- Da vi hentede Brendan tilbage til Celtic for to år siden, skete det med fuld tillid og tro på hans evne til at føre klubben ind i en ny æra med vedvarende succes. Desværre har hans opførsel og kommunikation i de seneste måneder ikke afspejlet den tillid. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premiership -Rodgers beskyldes for løgn: Vildledende og selvisk
Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Dermot Desmond fortæller endvidere, at Celtic i løbet af sommeren ønskede at forlænge aftalen med Brendan Rodgers. 

Ifølge ejeren gav Rodgers udtryk for, at han havde brug for tid til at tænke over det, men Rodgers' ageren i offentligheden var en anden. 

- På efterfølgende pressekonferencer antydede Brendan, at klubben ikke havde forpligtet sig til at tilbyde ham en kontrakt. Det var simpelthen usandt, udtaler Desmond i den opsigtsvækkende udmelding.

Genkender ikke Rodgers' fremstillinger
Rodgers var ikke bleg for offentligt at udtale sig kritisk om Celtics ageren på transfermarkedet, men det forstår klubbens ejer intet af.

- Vi mødtes regelmæssigt med Brendan, inklusive i december sidste år og i starten af ​​sommeren, med regelmæssig dialog indimellem, for at diskutere og blive enige om vores fælles strategi, prioriteter og tilgang. Hver spiller, der blev skrevet under med, og hver spiller, der blev solgt i løbet af hans tid, skete med Brendans fulde viden, godkendelse og støtte. Enhver antydning af andet er fuldstændig falsk.

- Hans senere offentlige udtalelser om transfers og klubbens drift kom fuldstændig ud af det blå. På intet tidspunkt før disse bemærkninger havde han rejst sådanne bekymringer over for mig, Michael eller noget medlem af bestyrelsen eller direktionen.

- I virkeligheden fik han det sidste ord i alle fodboldsager og blev konsekvent støttet i rekrutteringsprocessen – inklusive rekordstore investeringer i spillere, han personligt identificerede og godkendte.

Ifølge ejeren fik Rodgers altid det sidste ord i fodboldrelaterede beslutninger og blev konsekvent støttet i rekrutteringsprocessen - også ved rekordstore investeringer i spillere, han selv ønskede.

Desmond fortæller desuden, at Rodgers’ offentlige kritik var med til at skabe et giftigt arbejdsmiljø i klubben.

- Da hans kommentarer blev fremsat offentligt, forsøgte jeg at adressere dem direkte. Brendan og jeg mødtes i over tre timer i hans hjem i Skotland for at diskutere sagen. Trods rigelig mulighed var han ikke i stand til at identificere et eneste tilfælde, hvor klubben havde hindret eller undladt at støtte ham. Fakta stemte ikke overens med hans offentlige fortælling.

- Desværre har hans ord og handlinger siden da været splittende, vildledende og selviske. De har bidraget til en giftig atmosfære omkring klubben og næret fjendtlighed over for medlemmer af direktionen og bestyrelsen. Nogle af de overgreb, der er rettet mod dem og deres familier, har været fuldstændig uberettigede og uacceptable, udtaler Dermot Desmond.

Celtic har ikke en permanent afløser for Rodgers på plads, men Martin O’Neill og Shaun Maloney er midlertidige afløsere.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 10. runde

FT

CEL

4 - 0

FAL

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce