

Der var debut til Kieran Trippier, da Atletico Madrid natten til onsdag skulle møde mexicanske Guadalajara i træningsturneringen Champions Cup, og han var med i et livligt opgør.
Allerede efter 24 minutter blev Marcos Llorente smidt ud, da han selv lavede en fejl og efterfølgende trak i nødbremsen og stoppede en helt fri og fremstormende angriber fra det mexicanske hold.
Efter en time måtte dommeren igen have det røde kort op af lommen, og denne gang gik det ud over det mexicanske mandskab.
Carlos Villanueva gik lidt for hårdt til en modstander og fik sit andet gule kort – han måtte dermed tidligt i bad.
Den ordinære spilletid endte helt uden scoringer, selvom Atletico altså havde haft cirka 35 minutter i overtal.
I straffesparkskonkurrencen var Atletico Madrid bedst og scorede på fem ud af seks forsøg, mens Guadalajara misbrugte de sidste to spark og tabte.
Atletico Madrid kom dermed godt fra land i Champions Cup, hvor klubben kun har spillet denne ene kamp. Guadalaraja har spillet tre kampe og tabt dem alle.


CD Guadalajara
Atletico Madrid
Champions Cup

































