Skive har hentet syv point i sæsonens første fire kampe og lørdag skal Thomas Rølls tropper forsøge at hente flere.
De tørner sammen med Vejgaard i 2. division gruppe 1 og oprykkerne vil kæmpe til sidste fløjt, forventer Thomas Røll.
- Vejgaard bliver en anden kamp, end Ringkøbing og den vi oplevede sidst på hjemmebane mod Kolding. Det er en oprykker vi skal møde, og de har det notorisk svært, og det er uanset, hvilken række man rykker op i, siger Røll til klubbens hjemmeside.
- Men det jeg husker om Vejgaard er, at det er et hold, som kæmper til sidste fløjt, og på den måde kan de godt gøre det svært for rigtig mange, så vi skal være der fra start og køre på helt til slut, men så er jeg også sikker på vi vinder.
Vejgaard har tre point efter de første fire kampe i 2. division.



Skive IK































