Sønderjyske Fodbold styrker offensiven.
Bold kunne allerede onsdag fortælle, at Haderslev-klubben var tæt på at hente Teodor Haltvik, som havde sagt farvel til KFUM Oslo.
Nu bekræfter Sønderjyske Fodbold på sin hjemmeside, at de henter den 26-årige kantspiller.
Nordmanden har skrevet under på en aftale for de kommende tre år, som dermed løber til sommeren 2029.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er meget glade for at tilknytte Teodor Haltvik til vores i forvejen stærke offensiv. Vi får i Haltvik en spændende spiller, der kan bidrage på flere af de offensive positioner. Han har haft en god udvikling i norsk fodbold og har særligt det seneste år vist sig meget stærkt frem i Eliteserien.
- Det er en spiller, vi har fulgt nøje, og vi er overbeviste om, at han vil passe ind i vores stærke miljø og måde, som vi gerne vil spille fodbold på. Han brænder for at tage det næste skridt, og vi er glade for, at det skal ske i Sønderjyske Fodbold og på AL Sydbank Park, siger sportschef, Casper Daather.
Teodor Haltvik spillede 91 kampe for KFUM Oslo med 12 mål og 11 oplæg til følge, og i denne sæson har han været en profileret skikkelse med seks mål og to assists i 14 opgør.

FIFA i kontroversielt forslag: Anklages for trusler og bestikkelse
Hattrick | Afsnit 162FIFA vil oprette og sælge aktier i et nyt selskab, som skal stå for afviklingen af blandt andet VM. Gianni Infantinos forslag møder stor kritik fra blandt andre DBU og UEFA.
Læs mere
Sønderjyske
KFUM Oslo
3F Superliga

























