



Ole Gunnar Solskjær havde hjemmebanedebut som manager i Manchester United, da holdet på Boxing Day tog imod Huddersfield.
Manchester United vandt 3-1, og Solskjær var meget rørt over at være tilbage på sin gamle hjemmebane.
- Jeg har ikke vænnet mig til det endnu. Jeg bliver meget ydmyg, når jeg tænker på, at jeg leder dette hold på banen. Lad os se, om jeg kan vænne mig til det. Jeg har været anfører et par gange, men det her var meget anderledes, siger Solskjær til BBC og tilføjer om sine spillere:
- David de Geas redning var et afgørende øjeblik, og det var en af de bedste redninger, jeg har set. Jeg så den gå mod fjerneste hjørne, men han stak lige sin anden arm ud.
- Paul Pogba ved, at han kan score flere mål og skabe chancer. Han havde et par assists i sidste uge, men han er glad, nu hvor han scorede.
Manchester United indtager sjettepladsen i Premier League.


Manchester United
Premier League























