AS Roma solgte forrige sommer kantspilleren Stephan El Shaarawy til kinesiske Shanghai Shenhua for en pris på omkring 119 millioner kroner.
Nu tager den vævre kantspiller så turen tilbage til den italienske hovedstad, hvor han tørnede ud for Roma mellem 2016 og 2019.
Det skriver klubben på sin hjemmeside, hvor de dog ikke oplyser, hvor lang en aftale, der er tale om.
El Shaarawy selv er glad for returen til klubben, han allerede har scoret 40 gange for i 139 kampe:
- Da jeg kom til Rom første gang, indså jeg, at denne by og klub ikke tager lang tid at få ind under huden. Og da jeg forlod dem igen, indså jeg, at de bliver i hjertet for evigt, siger han til hjemmesiden.
- Nu kan jeg ikke vente med at slås i trøjen igen, tilføjer han.
Også klubbens direktør Tiago Pinto bifalder El Shaarawys retur:
- Alle kender El Shaarawys kvaliteter, men få kender til at hans sult efter at kæmpe for Giallorossi. Han er ivrig efter at blive en del af vores projekt, og det gjorde forskellen i det her skifte, siger Pinto.
— AS Roma English (@ASRomaEN) January 30, 2021


Roma
Shanghai Shenhua
































