International -Roma-stopper: Olsen ser god ud til træning
Foto: AS Roma
2018-07-31 10:42:48
Foto: AS Roma

Roma-stopper: Olsen ser god ud til træning

Romas Kostas Manolas synes, at Robin Olsen har set god ud til træning og håber, at den tidligere FCK-keeper kan leve op til det niveau, som Alisson viste i sidste sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Italienske Roma har denne sommer skiftet ud på målmandsposten, da Alisson er solgt til Liverpool, mens Robin Olsen er hentet i FC København.

Olsen har endnu ikke været i kamp for Roma, men har ifølge sin nye holdkammerat, forsvarsspilleren Kostas Manolas, allerede vist lovende takter.

- Alisson var nok vores bedste spiller i sidste sæson, han var en af de vigtigste spillere på holdet. Vi håber, at Olsen og Mirante (målmand Antonio Mirante, red.) kan leve op til det, siger Manolas til Corriere dello Sport.

- Jeg kan ikke bedømme Olsen ud fra hans første træning. Han så god ud, men han må vise i kampene, hvor god han er. Der er vigtigst at præstere i kampene, ikke til træning.

Robin Olsen kan få uofficiel Roma-debut, når holdet natten til onsdag dansk tid møder Barcelona.

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce