



Tottenham skulle lørdag eftermiddag forsøge at følge på op midtugens sejr mod Dortmund, da de gæstede Burnley i Premier League.
Efter en lige start, var det Thomas Franks mandskab, der efter 38 minutter bragte sig foran.
Riposten fra et hjørnespark endte ved Micky van de Ven, der bragede bolden i mål til 1-0.
Glæden varede dog ikke længe for Tottenham.
Kort før pausen udlignede Burnley, da Kyle Walker sendte et skarpt indlæg ind i feltet, som Axel Tuanzebe sendte i kassen.
Anden halvleg bølgede frem og tilbage, da begge hold jagtede en scoring.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dominic Solanke var tæt på at bringe Tottenham foran efter 50 minutter, da han sendte en afslutning afsted i feltet, men Martin Dubravka agerede sikker sidste skanse.
Burnley var ved flere lejligheder også tæt på, blandt andet blev Armando Broja sendt i dybden, men Gugliemo Vicario diskede op med en stor redning.
Efter 77 minutter gik den ikke længere for Tottenham.
Lyle Foster sendte en afslutning afsted inde i Tottenham-feltet, som Vicario i første omgang redede. Burnley-angriberen var selv først over returen og denne gang kunne Vicario intet stille op. Foster sendte bolden ind i målet via Destiny Udogie til 2-1.
Tottenham satsede alt i jagten på en udlignende scoring, og kort før tid lykkedes det.
Wilson Odobert sendte et hårdt indlæg ind i feltet, som Cristian Romero stangede i kassen til 2-2.
Der faldt ikke flere scoringer i opgøret, der derfor endte 2-2.

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden
Hattrick | Afsnit 133Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.
Læs mere
Tottenham
Burnley
Premier League





































