Sidste år i september blev Daniel Rommedahl fyret i FC København efter 24 år i klubben, hvor han spillede en fremtrædende rolle i FCK’s arbejde på den store, internationale scene.
Daniel Rommedahl har, siden han stoppede i FCK, været i gang med at uddanne sig til en særlig lederstilling under ECA, der står for European Club Association, som er en sammenslutning af fodboldklubber på den europæiske fodboldscene.
I dag har sammenslutningen skiftet navn til EFC, der står for European Football Clubs.
Daniel Rommedahl er udvalgt til et særligt ledelsesprogram, der har bragt ham en tur til Harvard i USA for at videreudvikle sig.
Sideløbende med den nye ’uddannelse’ hjælper han til hos UEFA som såkaldt Match Delegate ved udvalgte europæiske kampe.
- Min fremtid, håber jeg, er i fodboldverdenen. Jeg har løst opgaver for UEFA og konsulentopgaver for andre i de seneste måneder.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har gennem årene opbygget en række kompetencer, som vil være aktuelt i forskellige roller inden for både fodbold og sportsbranchen generelt.
- Men det er ikke ubetinget i en rolle som den øverste leder i en klub. Jeg vil være åben overfor alle jobmuligheder inden for branchen, siger Daniel Rommedahl.
Tæt på stort job
Han har været i spil til flere jobs de seneste år.
Det gælder direktørjobbet i Djurgården, som har været fremme.
Som Bold forstår det, har han også været i spil til stillingen som direktør i AC Horsens samt et stort job som generalsekretær i European League.
Daniel Rommedahl har ingen kommentarer til de jobs, som Bold nævner, som han har været tæt på.
- Jeg er ligeglad med min titel, men det er klart, at jeg har opbygget en del viden, som jeg gerne vil bruge i et fremtidigt job, forklarer Daniel Rommedahl.
Han stoppede i FC København i september sidste år, fordi hans job blev nedlagt.
Det skete efter 24 års ansættelse i klubben, hvor han har haft en række forskellige ansvarsområder.
Han sluttede i en stilling som Director of Football Operations & International Affairs, hvor han blandt andet varetog jobbet som FC København repræsentant i Divisionsforeningens bestyrelse.
Daniel Rommedahl sad i ECA’s bestyrelse siden 2019. Han blev i 2023 genvalgt til bestyrelsen i European Club Association.
En del af arbejdet i det europæiske klubforrum handlede om udvikling af UEFA’s klubturneringer.
I dag har ECA skiftet navn til EFC, der står for European Football Clubs.

Eriksen vil til EM 2028
Hattrick | Afsnit 67Christian Eriksen fortsætter på landsholdet – og har nu også sat et konkret mål for fremtiden.
Læs mere
Champions League
3F Superliga
Europa League
Conference League


































