






Ronnie Schwartz startede på bænken, da Waasland-Beveren søndag aften tog imod Eupen i den bedste belgiske liga. Men danskeren kom på banen efter godt en times spil og kvitterede for tilliden med en scoring.
Det var dog hans holdkammerat Francois Marquet, der efter 43 minutters spil bragte Waasland-Beveren foran. Kort efter pausen fik Eric Ocansey dog udlignet for Eupen, og små ti minutter senere bragte samme Ocansey sit hold foran 2-1.
Men Waasland-Beveren kom tilbage i opgøret. Siebe Schrijvers bragte balance i regnskabet efter 65 minutter, og bare to minutter senere scorede Erdin Demir til 3-2.
Og så kom det rød-hvide kulør på kampen. Efter 72 minutter lukkede og slukkede Ronnie Schwartz opgøret, da han scorede til 4-2. Danskeren gjorde sig også lidt mindre heldigt bemærket, da han efter 77 minutter blev tildelt et gult kort.
Med sejren bevæger Waasland-Beveren sig op på en 14. plads i tabellen, hvor de nu har to point ned til lørdagens modstander Eupen, som ligger på sidstepladsen.
Daniel Christensens Westerlo var også i kamp lørdag aften, og her blev det til et uafgjort resultat på 2-2 mod St. Truiden. Daniel Christensen sad på bænken i hele kampen.


Kortrijk
Westerlo
Eupen
SK Beveren
Jupiler Pro League























